P

October 15, 2005

Dykke - over og under vandet

Som gode A-mennesker stod vi tidligt op og var i poolen allerede kl lidt i 8. Kl 9 gik turen til fortet i Christianssted, Christiansvaern.




Sammenlignet med Kronborg er fortet ikke så stort, men bestemt meget dansk.

Om eftermiddagen tog vi til Cane Bay hvor jeg skulle dykke. Anna deltog i instruktionen og lærte de grundliggende tegn som dykkere kommunikerer med. Derefter gik turen til stranden, hvorfra vi skulle svømme ud for at dykke. Da det havde regnet voldsomt var sigtbarheden i bund, men efter et par meter blev der klart. Vi dykkede i 45 minutter – og det var facinerede. Desværre så vi ingen delfiner eller skildpadder – så måske jeg prøver igen.

Derefter gik turen op i bjergene forbi Domino, hvor grisene drikker øl! Vi iagttog hvordan grisene drak øl, hvilket på den ene side var morsomt, men på den anden temmelig trist, da det må betragtes som dyrplageri. Anna insisterede på at give grisen en øl – hvilket resulterede i en øllugtende pige på 7.

Derefter gik turen til Frederikssted hvor vi ville se slottet. Desværre var et tropisk uvejr brud ud, og regnen væltede ned. Alle som har oplevet tropisk regnvejr ved hvad jeg taler om – så vi måtte returnere til vores hotel, til Uno og Set.

Vi kørte lige forbi KMart på vejen hjem - og juleforberedelserne er godt igang. Det er altid rart at komme i stemning omend 30+ graders varme gør det en smule svært...


Posted by Morten Marquard at 19:07

0 Comments: