P

October 16, 2005

Ride i regnskoven

At stå op 7:30 på en søndag morgen sker uhyre sjældent – ihvertfald for mig. Vi nåede i poolen og var i Frederikssted kl 10. Alt lå øde hen, alle butikker var lukket og der var ingen mennersker. Fortet var lukket – så vi måtte tage på en beach bun bar nord for byen.

Kl 12 ankom vi til Paul og Jill's stables, hvor vi skulle ride. Vi fik alle en hest som først skulle bestikkes med lækkerier så vi kunne lære den at kende.


Turen gik gennem regnskoven hvor lianerne hang ned fra træernes top. Derefter ankom vi til stranden, hvor vi fik at vide at vi skulle holde godt fast i grinen og forcere hesten frem – ellers var der risiko for at de ville lægge sig ned og rulle sig rundt i sanden – hvilket jeg godt kunne se ikke ville være så sjovt.

Efter godt 2 timer på hest var vi godt varme, og tog derfor til den nærliggende strand. Der var calypso jazz spillet på xylofon og Apple Mac (musik på video), hvilket gav en glimrende stemning. Bølgerne var store men vi nød det 28o varme vand. Vi ville se solnedgangen syd for Frederikssted og drog afsted. Pga uvejret var stranden skyllet væk så fornøjelsen var begrænset.

Posted by Morten Marquard at 19:08

0 Comments: